Indtast din søgning
 
0
0,00 DKKVis kurv

HOLMRIS B8

Holmris B8 er en dansk møbelvirksomhed der specialisere sig i kontormøbler og totalindretninger. Virksomheden blev grundlagt for over 100 år siden og har et godt ry for at producere funktionelle og stilfulde produkter af høj kvalitet til den moderne arbejdsplads. Holmris B8 tilbyder en bred vifte af produkter, herunder hæve/sænke borde, kontorstole, opbevaringsmøbler. Holmris B8 har et stærkt engagement i bæredygtighed og miljøansvar. Virksomhedens produkter har fokus på at være ergonomiske, fleksible og effektive og kan tilpasses til de specifikke behov i ethvert kontorlokale. Holmris B8 har en global tilstedeværelse og er kendt for sine innovative og praktiske kontormøbelløsninger og indretningsprojekter.
 
   
Holmris B8 i sin nuværende form blev skabt i 2017 som en fusion mellem Holmris og Duba B8. Forud for dette blev aktiemajoriteten hos Holmris B8 solgt til kapitalfonden BWB Partners. Holmris B8 har siden skiftet fokus fra også at være en produktionsvirksomhed til i højere grad at være en handelsvirksomhed og totalleverandør inden for de fire segmenter; Office, Learning, Care og Hospitality. Office segmentet indretter kontorer og domiciler for store danske koncerner og andre store og mellemstore virksomheder. Holmris B8 følger også sine kunder ud i verden, så danske koncerner kan have tilsvarende indretning på lokationer i udlandet. Learning segmentet skaber indretninger til skole og undervisningsbrug. Care segmentet har fokus på plejesektoren, herunder hospitaler og plejehjem og Hospitality segmentet indretter hotel- og restaurant projekter.

Med et stadigt stigende fokus på bæredygtighed har Holmris B8 valgt at få lavet Co2e målinger på sin mest gængse kollektion af varer ligesom der er et øget vægt på udvælgelse af leverandører der tænker bæredygtighed ind i sine produkter. Gennem en årrække har Holmris B8 også plantet træer for at kompensere for Co2 udledningen ved produktion af nye arbejdspladser og kunder har kunnet betale for at få plantet 5 træer for at kompensere for hvad der svarer til 1 arbejdsplads. Holmris B8 faciliterer - ligesom 10R Ciruclar Office - også donationer af møbler gennem et donationsnetværk, så bortskaffelse af gamle kontormøbler minimeres.

Holmris B8 designer stadig produkter som markedsføres under Labofa brandet. Det er møbler som Groovy, Mellow, Ohio og Heritage-serien. Labofa Heritage er en serie møbler som blev designet i 50'erne af Larsens Bolt Fabrik (senere Labofa) og genfortolket og sat i produktion igen. Nogle af de klassike Labofa modeller er i dag udgået af produktion. F.eks. kontorstolen Labofa Ego action og Labofa Standard action, men fra tid til anden har vi hos 10R Circular Office disse stole på lager i en refurbished udgave. Hold gerne øje med vores webshop for at tjekke tilgængeligheden.

Hos 10R Circular Office sælger vi mange brugte kontormøbler fra Holmris B8. Det kan være en bred vifte af produkter fra Holmris B8 men typisk kontorstole, hæve/sænkeborde, konference- og kantinemøbler. Vi opkøber og sælger også stadig nogle af de Holmris B8 produkter som er udgået i markedet. I gennem tiden har Holmris B8 været førende i udviklingen af nogle af de mest spændende danske designs indenfor kontormøbler, f.eks. X-table og Milk table som har opnået stor anerkendelse. Vi sælger brugte, men gennemtjekkede udgaver af Holmris B8's Q20-serie af arbejdsborde. Det er hæve/sænkeborde med Linak søjler som har et diskret design og rigtig god kvalitet.