Indtast din søgning
 
0
0,00 DKKVis kurv

Om os

Efter mange års efaring i branchen, og med en solid baggrund og viden inden for brugte kontormøbler og genbrug, besluttede vi at starte 10R Circular Office. Vores mål er at give dig mulighed for at købe brugte kvalitetsmøbler, så du både handler bæredygtigt samt økonomisk til dit kontor - hvadenten det gælder dit firma eller en hjemmearbejdsplads.

Navnet 10R Circular Office hænger sammen med princippet om cirkulær økonomi, 10R modellen for cirkularitet - om ikke at fremstille, bruge og smide ud men i stedet reducere, genanvende og genbruge. Vi tror på det gode i, at komponenter, produkter og biprodukter ikke mister meget af deres værdi, så kvalitetsmøbler kan få nyt liv andetsteds, hvis en arbejdsplads ikke har brug for dem længere. Derfor kan du altid finde blandt andet kontorstole, skriveborde og konferenceborde hos 10R Circular Office. Vi forhandler kvalitetsbrands, så du kan få et holdbart, bæredygtigt og lækkert kontormiljø.

Vi får ofte mulighed for at opkøbe brugte møbler af firmaer, som skal lukke, flytte eller skifte ud. Dette giver os mulighed for at have et godt udvalg af kvalitetskontormøbler, som du kan købe til favorable priser. Hvad enten du handler til eget hjemmekontor eller til dit firma, kan du finde den idelle kontorløsning hos 10R Circular Office.

Vælg bæredygtigt - køb brugte, upcycled og refurbished møbler til hjemmekontoret eller firmaet. 

For altid at have et stort sortiment, der er helt i top, sælger vi også nogle nye møbler. Vi bestræber os på hovedsageligt at handle med brugte møbler for genanvendelsens og bæredygtighedens skyld, men med nye møbler som en lille del af vores udvalg sørger vi for, at der altid vil være noget til ethvert kontor. 

Det skal ikke være svært at handle grønnere og opdatere dit kontor eller dit firma med kontormøbler i topkvalitet. Hos 10R Circular Office finder du de møbler, du har brug for, så dit kontormiljø sidder lige i skabet!